Om os

Hvem er vi? 

Show Training blev grundlagt i 2019 af Cecilie von Bruhn Krarup med ønsket om at dele sin store passion for udstillinger med andre hundeejere. Cecilie har undervist siden 2016 og har gennem årene opbygget en bred erfaring inden for både hundetræning, udstilling og samarbejdet mellem hund og ejer. Cecilie er uddannet DKK Ringtræner i 2019.

Cecilie er vokset op i udstillingsverdenen og har haft hunde som en naturlig del af sit liv fra barnsben. Allerede som 3-årig stod hun første gang i ringen i konkurrencen Barn og Hund, og siden da har hundeverdenen været en stor del af hendes hverdag

Hun er født og opvokset i Kennel Bakkelygård, som oprindeligt opdrættede Newfoundlands og senere hen Kleiner Münsterländere. I 2012 fik Cecilie sin første egen hund, Nellie, som hun trænede og udstillede med og Nellie blev starten på Cecilies egen rejse i hundeverdenen.

Gennem årene har Cecilie deltaget på landsholdet i Juniorhandling og har efterfølgende været landsholdstræner i Juniorhandling i et år. Hun har derfor stor erfaring med at udvikle både hunde og handlere og lægger stor vægt på positiv træning, forståelse og et godt samarbejde mellem hund og menneske.

Cecilie har arbejdet med og udstillet mange forskellige racer og har altid haft en nysgerrighed efter at lære nye racer at kende. I dag træner og udstiller hun blandt andet Engelsk Setter, Golden Retriever, og Kleiner Münsterländer hvor hun fortsat udvikler sin viden og erfaring.

Hos Show Training er målet at skabe træning, hvor både hund og fører får succes. Uanset om målet er udstilling, bedre samarbejde i hverdagen eller blot at lære sin hund bedre at kende, er fokus altid på glæde, forståelse og et stærkt samarbejde.